Tilbage
Himmelske cheesecake i små glas med syrlig lemon curd

Himmelske cheesecake i små glas med syrlig lemon curd

8 personer
Den perfekte dessert til hvad enten det er brunch eller en picnic-tur i skoven. Mmhh.. MUMS!

Ingredienser

  • Bund:
  • 200 g. digestive kiks
  • 100 g. smør
  • Evt. tilføj lidt mandler for en grovere struktur i bunden ;)
  • Fyld:
  • 150 g. skyr
  • 300 g. flødeost
  • 2 stænger vanilje
  • 50-75 g. sukker
  • 2 tsk. sukker
  • Topping - Lemon Curd:
  • 155 g. sukker
  • Saft og skal fra 3 øko citroner
  • 2 æg
  • 65 g. koldt smør i tern
  • Overskydende Lemon curd smager fantastisk på enten en hjemmebagt bolle, pandekage eller måske en scone ;-)

Instruktioner

  1. Blend kiksene fint og smelt smøret i en gryde
  2. Bland det sammen og fordel ca. 1 spsk. i hvert glas. Mas det så meget sammen så muligt, og kom dem på køl mens du laver fyldet.
  3. Bland alle ingredienser til fyldet sammen. Smag til med sukker og citron - tilpas efter dine smagsløg.
  4. Kom ostemassen på sprøjtepose og fordel et tyndt lag i alle glas.
  5. Sæt glassene på køl et par timer eller til næste dag - medmindre du har lavet lemon curden i forvejen, så kan du blot fylde det på med det samme.
  6. Lemon Curd - kan med fordel laves før det skal bruges.
  7. Varm sukker, citronsaft og æg op i en gryde ved middelvarme, indtil det får en cremet konsistens. Massen må endelig ikke koge og blive for varm.
  8. Tag massen af varmen, når den har fået en cremet konsistens.
  9. Rør det kolde smør og fintrevet citronskal i den cremede masse.
  10. Fyld den varme lemoncurd på skolede glas og opbevar den i køleskabet (den kan holde sif ca. 1 måned på køl)
Gothenborg | Gothenborgvej 3, 8653 Them  | Tlf.: 20 43 80 14 | lone@gothenborg.dk
Landkøkken   *     Gårdbutik