Gothenborg Julemarked 2025

Tak for i år og endnu et fantastisk, velbesøgt julemarked
Vi ses i 2026!

Velkommen til julestemning på landet!

Julen på Gothenborg er noget helt særligt! Vi holder julemarked og sælger vores skønne og velsmagende julefjerkræ fra Gothenborgs Gårdbutik.

Julemarked på Gothenborg er indbegrebet af hygge og julestemning. Luften emmer af glæde og glimtende julelys, der spreder varme i den kølige vinterluft. Vi inviterer dig til at træde ind i vores hyggelige juleoase på Gothenborg i Them, nær Silkeborg i Jylland

Fri entré og fri parkering

Vi får  besøg af julemanden på hans traktor alle julemarkedsdage.

Til et rigtigt julemarked hører selvfølgelig masser af stande med skønne husflidsting, kunsthåndværk og gaveidéer lige til at putte under træet. 

Lad børnene fortabe sig og nyde de små nuttede kyllinger og glem tiden for en stund.

Gothenborgs Gårdbutik har unikke og skønne lammeskind, skindhandsker, kurve og meget mere. Kig forbi og lad dig inspirere. 

Landkøkkenets gode opskrift på æbleskiver – friskbagte og lige til at nyde med hjemmelavet syltetøj og sukker. 

Her er opskriften hvis du også vil forsøge dig derhjemme:
1 liter ymer
200 gram ølandshvedemel
400 gram Tipo 00 mel
4 æg
2 tsk.salt
4 tsk.sukker
3 tsk.natron
Skallen af 1 citron
Saften fra 1 appelsin

Alt blandes til en ensartet dej og bages i æbleskivejern med rigeligt fedtstof.

Julemarked på Gothenborg - program

Gothenborgs julemarked nær Silkeborg er en familieoplevelse. Børn kan glæde sig over bl.a. klappekyllinger og møde julemanden. Tag dine nærmeste med og skab familieminder og traditioner hos os. Gothenborg er stedet, hvor glæden ved julen forenes med nærvær og fællesskab.

Vi holder traditionen tro Julemarked på Gothenborg for hele familien. Kom og oplev julehygge på gården – både inde og ude.

Stande med kunsthåndværk
I alle lokaler, kan du gå på opdagelse og finde kunsthåndværk fra dygtige lokale kunsthåndværkere. Find bl.a. smykker, keramik, strik, kunst og meget mere.

Hele dagen
Fantastiske tilbud i Gårdbutikken.
Køb din juleand med hjem fra Gothenborg.
Salg af juletræer – du vælger – vi netter.
Klappekyllinger i Den Gamle Lade.
Klappehest i Den Gamle Lade.

Kl. 10.30 kommer julemanden
Julemanden kommer på sin røde traktor hver dag og deler julegodter ud.

I Den Gamle Lade kan der købes
Kaffe, te, varm kakao, boller, kage m.m.
Hjemmelavet risengrød med smørklat og kanelsukker.
Velsmagende tarteletter.

I Teltet kan der købes
Nybagte æbleskiver med hjemmelavet jordbærsauce og sukker.
Grillpølser med alverdens tilbehør.

Er du kunsthåndværker?

Er du kunsthåndværker og gerne vil have en stand – skriv til Lone / lone@gothenborg.dk

Julemarked på Gothenborg

Vi inviterer dig til at deltage i denne festlige fejring af julen på Gothenborgs julemarked nær Silkeborg i Midtjylland. Lad os sammen skabe magi og sætte prikken over i’et på årets mest vidunderlige tid.

Vores julemarked venter på at byde dig velkommen til en juleoplevelse, du sent vil glemme.

Julemarked på Gothenborg

Afhent din julebestilling i Gårdbutikken senest 22. december.

Mandag d. 22. december er det sidste chance, for at hente årets økologiske Gothenborg-fjerkræ til julebordet i Gårdbutikken. Husk at medbringe ordrebekræftelse hvis du har forudbestilt.