Mød Lone og Lars og deres økologiske fjerkræ
I dag har vi vænnet os til, at det hele skal være hurtigt og nemt. Sådan har vi det ikke på Gothenborg. Vi ved at kvalitet ofte hænger sammen med tid. Derfor er du nødt til at tilføre lidt ekstra planlægning og kærlighed til vores produkter – præcis som vi har gjort.
På Gothenborg har vi fokus på dyrevelfærd og smag, derfor får du vores fjerkræ på frost. Det er der en helt simpel forklaring på:
Når græs og kløver er i vækst i foråret og sommeren, går vores fjerkræ på marken og i skoven omkring Gothenborg. Fri bevægelse på mark og i skov giver naturligt sunde dyr og uforlignelig smag. De kan bevæge sig rundt som det passer dem, og vælge om de vil spise dét de kan finde i jorden, eller det foder der er sat frem til dem.
Dyrene følger deres naturlige rytme, da de ikke bor indendørs. Det vil sige at, de står op med solen, og om aftenen går de til ro hvor det passer dem.
Gothenborgs fjerkræ lever længere end konventionelle, og har derfor brugt deres kroppe i længere tid. Dette gør, at vi får større dyr med mere smag.
Da vi har valgt, at vores fjerkræ skal leve udendørs og frit gå i ly, kan at vi ikke producere kød hele året. Marken og skoven står tomme for dyr fra det sene efterår og frem til foråret, hvor vi igen får kyllinger.
Derimod bugner fryseren!
For dig betyder det, at du får et fjerkræ, som har levet et liv med så naturlige rytmer, som vi syntes muligt, og et produkt som du skal huske at tø op 1-3 dage i forvejen (alt efter hvad du har købt). Du kan se under hvert produkt hvordan vi anbefaler, at du tør det op.
God fornøjelse, og god appetit!
Gothenborg rummer økologisk fjerkræproduktion i verdensklasse og en velassorteret økologisk gårdbutik.
© 2024 Gothenborg
Nyd en smagfuld og autentisk brunch med udsigt til fjerkræ på friland 🐣
Udvalgte weekender fra 9.30-12.00.