Saltsprængt kylling i frisk forårs wrap.

Denne fantastiske wrap kræver lidt forberedelse, men tid for os på Gothenborg er også lig med kvalitet! Du kommer ikke til at fortryde! Du kan naturligvis variere fyldet efter din egen smag.

Ingredienser:

Saltsprængt kylling:
– 1 stk. Gothenborgs økologisk kylling

Saltlage:

  • – 4 liter vand
  • – 600 g groft salt
  • – 75 g sukker
  • – 2 laurbærblade
  • – ½ tsk. allehånde
  • – ½ tsk. nelliker
  • – 1 tsk. sorte peberkorn
  • Kogelage:
  • – Vand
  • – 2 løg
  • – 1 gulerod
  • – 1 persillerod
  • – 1 porre
  • – 2 laurbærblade
  • – 1 tsk. peberkorn
  • – 4 kviste timian

Æble-gulerodschutney (1 glas):

  • – 1 spsk. rapsolie
  • – 1 finthakket løg
  • – 1 spsk. finthakket ingefær
  • – 2 fed hvidløg
  • – 1 tsk. chiliflager (alternativ frisk, finthakket chili)
  • – 300 g gulerødder
  • – 2 æbler
  • – 2 spsk. sukker
  • – ½ dl eddike
  • – 2½ dl vand
  • – Salt
  • – 1 tsk. tørret koriander
  • – 1 tsk. spidskommen
  • – 1 tsk. kanel

Grillede peberfrugter:

  • – 2 stor peberfrugt
  • – Olivenolie
  • – Salt og peber

Wrap (8 stk): (kan også købes færdigt)

  • – 125 hvedemel
  • – 125 speltmel
  • – 1 tsk. bagepulver
  • – 70 g smør
  • – 1 ¼ dl vand
  • – ½ tsk. salt

Til servering:

  • – 1 bakke skyllet ruccola
  • – 200 g feta i tern


Fremgangsmåde:

Saltsprængt kylling:

Dag 1:

  1. Kog alle ingredienserne til saltlagen sammen indtil både salt og sukker er opløst.
  2. Afkøl saltlagen helt.
  3. Rens kyllingen for eventuel indmad og fjer. Vær opmærksom på, at Gothenborg kyllingen har en pose med indmad indeni, som skal fjernes.
  4. Bind kyllingelår tæt sammen og bind vingerne tæt til kroppen. Dette gøres for at undgå, at de små kødstykker bliver for salte, og for hurtigt færdigkogt ved tilberedningen.
  5. Dæk kyllingen med den afkølede saltlage og stil den i køleskab i et døgn.

Dag 2:

  1. Tag kyllingen op af saltlagen og skyl den i koldt vand. Saltlagen skal ikke bruges igen.
  2. Læg kyllingen i en gryde og dæk den med vand. Kog langsomt op, og fjern eventuelt skum med en ske.
  3. Smag på vandet – hvis det er for salt, skal det skiftes, således at kyllingen koger videre i nyt vand.
  4. Rens grøntsager og skær dem i grove stykker. Kom dem i gryden sammen med laurbærblade, peberkorn og timian.
  5. Lad grydens indhold koge ved svag varme under låg i ca. 1-1½ time. Vend kyllingen undervejs, så både bryst og ryg vender nedad. Fjern skum undervejs, hvis dette er nødvendigt.
  6. Stik med en kødnål i kyllingens lår – hvis væsken er klar, er kyllingen færdigstegt.
  7. Når kyllingen er færdigkogt, tages den op ad gryden og skindet fjernes.
  8. Klip eller skær lår og vinger af, og læg det til side.
  9. Klip eller skær op gennem brystbenet, så de to bryststykker kan frigøres.
  10. Pil nu al kød af både bryst, vinger, lår og ryg. Riv evt. kødet i mindre stykker med en gaffel.
  11. Serveres sammen med de resterende elementer til wrappen.

Tip: Kogelagen kan bruges til at starte en fond op på. Lad kogelagen blive i gryden og kom alle resterne fra den saltsprængte kylling ned i igen, dvs. både ben, skind, fedt, osv.

Tilsæt herefter de ingredienser, som er beskrevet i opskriften på ”Hjemmelavet fond” og følg instrukserne herfra.

Æble-gulerodschutney:

  1. Skræl gulerødderne, og skær gulerødder og æbler i små tern.
  2. Hak løg, hvidløg og ingefær fint.
  3. Varm olien op i en gryde og steg løg, hvidløg og ingefær heri, indtil løgene er klare.
  4. Tilsæt æbler og gulerødder i tern, og steg dem let møre.
  5. Tilsæt vand, eddike, sukker, alle krydderierne, og lad blandingen småkoge i ca. 20-25 minutter, indtil noget af vandet er fordampet. Rør rundt undervejs.
  6. Blend chutneyen kortvarig, så den bliver smørbar, men beholder en grov konsistens.
  7. Smag til med salt og eventuelt ekstra sukker eller eddike.
  8. Chutneyen kommes i et skoldet glas med tætsluttende låg og sættes herefter på køl.

Grillede peberfugter:

  1. Befri peberfrugterne for kerner og skær dem i grove tern.
  2. Opvarm olien på en grillpande og steg peberfrugterne let møre herpå ved middelvarme. Lad dem få ca. 5 minutter på hver side, og drys med salt og peber undervejs.

Wraps:

  1. Bland mel, bagepulver, smør og salt. Det må gerne smuldre.
  2. Tilsæt vand lidt ad gangen, indtil dejen er fast.
  3. Ælt dejen godt igennem, således dejen bliver smidig og let klistret.
  4. Del dejen i otte små boller og lad dem hvile under et viskestykke i ca. 10 minutter.
  5. Rul bollerne til tynde pandekager (diameter på ca. 20 cm) med en kagerulle én ad gangen og steg dem på en tør, brandvarm pande i ca. 30 sekunder pr. side.

Det er vigtigt, at panden er meget varm, og at wrappen kun steges meget kortvarigt, da wrapsene ellers bliver stive og tørre.

  1. Hold pandekagerne varme under et viskestykke.

Servering/anretning:

Smør wrappen med æble-gulerodschutney og fyld den herefter med ruccola, grillede peberfrugt, feta og saltsprængt kylling.

saltsprængt kylling
Brunch Gothenborg

Prøv vores populære økologiske brunch

Nyd en smagfuld og autentisk brunch med udsigt til fjerkræ på friland 🐣

Udvalgte weekender fra 9.30-12.00.