Hel kalkunkølle med indiske krydrede grøntsager

Mange ved desværre ikke hvad de skal stille op med kalkunkød, også foreslår vi ofte at starte med en kølle. Det saftige og møre kød i denne opskrift, skal nok få dig til at have mod på mere.

4 personer

Ingredienser:
– 2 stk. Gothenborg kalkunkølle
– 1 stort løg
– 1 aubergine
– 1 gul peberfrugt
– 1 rød peberfrugt
– 1 squash
– 2 dåse flåede tomater
– ½-1 dåse kokosmælk
– 4 fed hvidløg, presset
– 1 chili, finthakket
– 1 tsk. karry
– 1½ tsk. spidskommen
– 1 tsk. koriander
– 2 tsk. kanel
– 1 tsk. kardemomme
– 1 tsk. sukker
– 1 tsk. gurkemeje.

Fremgangsmåde:

1. Gnub salt og peber ind i kalkunkøllerne.
2. Bland krydderierne med sukker og gnub halvdelen af krydderiblandingen ind i kalkunkøllerne
3. Skær grøntsagerne i fine tern og sautér dem på en pande med lidt olivenolie, hvidløg og chili.
4. Vend kokosmælk, de flåede tomater og resten af krydderiblandingen sammen med grøntsagerne. Smag til og tilsæt eventuelt ekstra krydderier, sukker eller kokosmælk.
5. Hæld halvdelen af grøntsagerne i en stegeso og læg kalkunkøllerne ovenpå.
6. Hæld det sidste af grøntsagerne over køllerne og sæt låg på stegesoen.
7. Stil stegesoen i ovnen ved 130 grader i 3-4 timer.
8. Server retten sammen med ris eller et groft stykke brød, f.eks. Gothenborgs ciabattabrød.

kalkunkølle
Brunch Gothenborg

Prøv vores populære økologiske brunch

Nyd en smagfuld og autentisk brunch med udsigt til fjerkræ på friland 🐣

Udvalgte weekender fra 9.30-12.00.