Økologisk gås fra Gothenborg

Gæs er helt specielle dyr, og vi nyder sådan at have gæs her på Gothenborg. De er rolige og fortrolige dyr. De snakker med hinanden både tidlig morgen og i løbet af dagen. Gothenborgs økologiske gæs har en naturlig lang levetid på næsten seks måneder i sommerhalvåret, og er dermed de sidste dyr på markerne sammen med vores store kalkuner.

Gæssene vil helst bevæge sig rundt i flokke, og det ser fantastisk ud når de beslutter sig for at vralte en tur sammen.

Gæssene er grundet den lange tid på markerne, de sidste der bliver klar til salg. Vi kan ikke lave forudbestillinger på vores dyr, da vi ikke ved nøjagtigt hvilken størrelse de har opnået i den gældende sæson. Det gælder for alle vores dyr. Vi er afhængige af at dyrene i en vis grad selv står for deres tilvækst, og vi følger med fra siden, og laver ”stikprøver”, hvor vi løbende vejer dyrene, for at finde det rigtige tidspunkt for slagtning. Nogle gange tager det længere tid end andre, og vi må være tålmodige og give vores kunder besked om udviklingen løbende.

Mangler du inspiration til at tilberede en hel gås, så klik ind på opskriften nedenfor – velbekomme!

Julemarked på Gothenborg

Afhent din julebestilling i Gårdbutikken senest 22. december.

Mandag d. 22. december er det sidste chance, for at hente årets økologiske Gothenborg-fjerkræ til julebordet i Gårdbutikken. Husk at medbringe ordrebekræftelse hvis du har forudbestilt.